Josefine Nielsen og Ida-Marie Nørgaard kom begge hjem fra Østmesterskaberne med en ny klubrekord.

Josefine Nielsen og Ida-Marie Nørgaard kom begge hjem fra Østmesterskaberne med en ny klubrekord.

To nye klubrekorder

Frederiksværk svømmerne havde fin fart på i bassinet

Af
Thomas Quvang

Svømning To nye klubrekorder, adskillige personlige forbedringer og et par flotte medaljer, blev facit ovenpå en begivenhedsrig weekend for svømmerne i FSK.

Ida-Marie Nørgaard, Josefine Nielsen og Thorbjørn Ikala repræsenterede Frederiksværk ved Øst-mesterskaberne som blev svømmet i Gladsaxe. Trekløveret svømmede nogle rigtig fine løb, og det kastede to nye klubrekorder af sig. Josefine Nielsen satte rekord i 100 meter ryg og Ida-Marie Nørgaard satte nye rekord i 100 meter bryst.

Træningslejr i ferien

Trods det flotte tider og forbedringer blev det dog ikke til medaljer i denne omgang. Alligevel rigtig flotte præstationer i bassinet ikke mindst med tanke på, at det først er om en måned topformen skal rammes, når der afvikles danske mesterskaber i Vejle. Inden da gælder det en træningslejr i efterårsferien, hvor der skal arbejdes hårdt med træningen.

Også klubbens mindste konkurrence svømmere var i aktion i weekenden. Således var Frederiksværk Svømmeklub vært for NS Mini stævne, og stillede selv med 16 svømmere til start.

Mange af disse var her til stævne for første gang, og de fik alle en god oplevelse. Der var god stemning i svømmehallen mens der blev heppet på klubkammeraterne. Og det blev til flere flotte medaljer samt mange nye personlige rekorder.

Publiceret 08 October 2019 00:00