Hundesteds kvinder var meget tæt på en 3. plads ved lørdagens DM-runde.

Hundesteds kvinder var meget tæt på en 3. plads ved lørdagens DM-runde.

Sælhundene viste tænder

Masser af rugbyaktivitet i Hundested

Rugby Som optakt til den kommende lørdags DM-afdeling for ungdom som afvikles i Hundested, var såvel Hundesteds damer som fire U/19 drenge i aktion.

Damer spillede tre kampe i Taarnby. Her indledte de med en 12-5 sejr over Århus i en match hvor Amanda Jørgensen stod for alle Hundesteds points. Hernæst blev det til et klart nederlag til turneringens førerhold Speed, som vandt 43-0. I dagens sidste kamp var der spænding til det sidste mod CSR. Stillingen var 19-19 indtil de sidste sekunder, hvor det lykkedes CSR at få trykket bolden til en 26-19 sejr. Amanda Jørgensen stod for 14 point og Camilla Larsen for fem point.

Samlet blev det på dagen en 4. plads, men 3. pladsen var meget tæt på. Næste DM-runde for damerne holdes i Hundested den 5. oktober.

Sevens i Krakow

I Krakow var Hundested Rugbyklub repræsenteret ved C.C. Vangsgaard, Henrik Gara Nielsen, Tristan Seiling og Marius Fricault ved en stor U/19 sevensturnering. Her stillede Danmark med to hold - DK Red og DK White. Turneringen skulle bruges som udtagelse til et samlet U/19 hold som i december skal repræsentere Danmark i Dubai 7.

De tre førstnævnte spillede med på DK White som endte på en samlet 7. plads, mens DK Red, med Marius Fricault sluttede på en flot 2. plads.

DM for ungdom

Lørdag kl. 10 fløjtes de første kampe i gang i Hundested til en travl dag med masser af ungdomsrugby.

Omkring 350 rugbyspillere fra hele landet vil her dyste i rækkerne fra U/8 til U/16, og stævnet forventes afsluttet kl. 16.

I den kommende weekend er der ligeledes fællestræning for det danske seniorlandshold, her er Hundested repræsenteret ved brødrene Mads og Christian Hansen.

Publiceret 16 September 2019 10:04