De stærke Heros-drenge fik en fin start på sæsonen ved Hilding Cup i Sverige

De stærke Heros-drenge fik en fin start på sæsonen ved Hilding Cup i Sverige

Metal på madrassen

Flot start på sæsonen for de gæve Heros-drenge

Af
Thomas Quvang

Brydning Atletklubben Heros tog hul på en ny sæson lørdag, da de havde syv drenge med til Hilding Cup i Hästveda på den anden side af Øresund.

Det blev en fin start på sæsonen, således fik seks af drengene metal om halsen i det svenske.

Den lille fighter Malthe Rasmussen, vandt guld i 30 kg. puslinge. Malthe måtte i to af sine kampe grave rigtigt dybt, i begge kampe var Malthe bagefter på point efter første omgang, men en justering af taktikken, udmøntede sig i stærke faldsejre.

'Klubmesterskab'

I drengenes 44 kg. havde Heros hele tre drenge med til start. Dette 'klubmesterskab' løb Marcus Ravn med ved at vinde stævnet, med Emil Jakobsen på en 3. plads og Mathias Rasmussen, der efter sygdom over sommeren, måtte tage til takke med en 4. plads.

Jonas Petersen i puslinge 34 kg. tabte desværre sin første kamp, med derefter var der ingen slinger i valsen og sølvet var hjemme.

Sølv og bronze

Villas Christensen i 57 kg. lavede sit til dato bedste stævne. I den første kamp vandt han på teknisk fald over en modstander, som Villas aldrig i deres tidligere opgør havde formået at score point på.

I finalen havde Villas en hård kamp mod en af Sveriges bedste i klassen, men trods god fight måtte Villas bøje sig i slutkampen, men han kunne glæde sig over en fortjent sølvmedalje.

Medalje var der også til Mathias Holck i 41 kg. der efter fire gode kampe fik en velfortjent bronzemedalje

Søndag stillede Maria Willumsen og Clara Roejkaer op for deres Svenske klub HWT. Her blev det til guld til Maria og bronze til Clara.

Publiceret 16 September 2019 09:13