Melbylejren har de senere år været brugt ved mange kulturelle arrangementer. Om kort tid kan lejren være revet ned. Arkivfoto.

Melbylejren har de senere år været brugt ved mange kulturelle arrangementer. Om kort tid kan lejren være revet ned. Arkivfoto.

Melbylejren hænger i en tynd tråd

Af
Kim Larsen

Kim Larsen

KOMMUNALT Tirsdag 27. januar bliver en skæbnedag for Melbylejren. Denne dag vil et flertal i Halsnæs Byråd formentlig vedtage at stoppe forhandlingerne om kommunal overtagelse af Melbylejren. Herefter er det kun et spørgsmål om tid, hvornår Forsvaret vil lade lejrens karakteriske røde bygninger rive ned og dermed gøre en ende på alle de drømme og visioner, som ildsjæle i Den Almennyttige Forening Melbylejren (DAFM) har haft for den gamle militærlejr.

Sagen kort

Forsvarsministeriet har tilbudt Halsnæs Kommune 2,3 mio. kr. for at overtage Melbylejren. Det er det beløb, som ministeriet mener, det vil koste at rive lejren ned og føre området tilbage til naturen. Disse 'nedrivningspenge' skulle efter planen gå til at sætte Melbylejren i stand, hvis Halsnæs Kommune overtog lejren. Men 2,3 mio. kr. er et alt for lavt beløb, mener man i DAFM, som har beregnet, at nedrivningen vil koste mindst 6,5 mio. kr. Foreningen mener, at Forsvaret slipper alt for billigt, og at Halsnæs Kommune burde presse mere på for at få forhøjet 'nedrivningspengene'. 2,3 mio. kr. vil ikke række ikke langt i forhold til en genopretning og vedligeholdelse af Melbylejrens bygninger, herunder investering i et nyt varmesystem. DAFM har beregnet, at det kræver tilførsel af 6,5 mio. kr. frem til 2021. Der mangler altså 4,2 mio. kr. i budgettet, hvis ikke nedrivningspengene forhøjes, eller der tilføres kapital andre steder fra.

Har forsøgt

Borgmester Steen Hasselriis melder pas, Melbylejren vil ikke blive tilført kommunale midler. Samtidig melde kommunen, at alle muligheder for at få forhøjet nedrivningspengene er udtømt. Det er forsøgt! I dagsordenen til sagen står der: "På baggrund af de nye oplysninger fra DAFM blev dertaget kontakt til Forsvaret angående fornyede forhandlinger om forhøjelse af kompensationsbeløbet. Forsvaret meddelte først, at der kunne blive tale om en ny forhandling om kompensationsbeløbets størrelse, men har den 1. december 2014 meddelt kommunen, at det først forhandlede kompensationsbeløb på 2,3 mio. kr. forsat står og ikke kan ændres." Sagen var på dagsordenen i økonomiudvalget tirsdag 20. januar efter avisens deadline .

Publiceret 20 January 2015 00:00