DEBAT: DN træder ved siden af

Af Kim Jensen, Næstformand for den lokale Konservative vælgerforening.

MILJØ Halsnæs kommune er en kommune som i areal er 121 km2. Halsnæs er en dejlig kommune med fantastiske omgivelser med skov og vand, et skønt område.

Vi borgere prøver at passe godt på vores dejlige kommune på hver vores måde, og der skal i vores kommune være plads til alle borgere både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende i en skøn forening.

LÆS OGSÅ: SKAL HAVNEN VÆRE GENBRUGSLOSSEPLADS?

En forening passer meget på vores kommune og dens omgivelser nemlig den lokale afdeling Danmarks Naturfredningsforening. Jeg nærer dyb respekt for dens medlemmer og mange gode aktiviteter, og godt at en forening vil påtage sig et ansvar som værende naturens vogtere, hvilket ansvar jeg nu også føler andre som ikke er medlemmer også besidder.

Men et par ting falder mig dog for brystet bla. når foreningens formand Birgitte Benzon Bang. har en forventning om at kommunen skal indgå en Klima PLUS aftale med DN i 2020 er måske lige optimistisk, da der jo desværre også skal være økonomi til dette, som vel også må være formanden bekendt.

En anden ting som falder mig for brystet er at Birgitte Benzon Bang, kan tillade sig at hænge en lokal virksomhed ud offentligt nemlig Reaktor aps.

At udbrede en frygt om at en lokal virksomhed, som faktisk har miljøgodkendelse fra Halsnæs kommune, finder foreningens formand skulle være uansvarligt, det skal i denne forbindelse siges at virksomheden faktisk løser et stort miljø og klimamæssigt problem, men at hænge lokale virksomheder ud på denne måde, finder jeg er at gå langt over foreningens formål og beføjelser, samtidig med at man udsætter en lokal virksomhed for en ubehagelig mistænkeliggørelse.

Opfordringen herfra skal være, lad os alle passe godt på vores natur og miljø, men nogen skal tage ansvar for vores forurening og løse nogen af miljømæssige udfordringer, at vi i kommunen huser en virksomhed som tager ansvar for dette skal vi kun være stolte af.

Publiceret 12 November 2019 09:15