Julemand, Nisseline og alle de andre cirkusnisser kan opleves 22.november.

Julemand, Nisseline og alle de andre cirkusnisser kan opleves 22.november.

Julecirkus på vej

SHOW Julen er traditionernes tid med familiehygge, samvær, glæde, ikke mindst overraskelser, og dem har Cirkus Baldoni mange af, når der blændes op for julecirkus i Rådhussalen i Frederiksværk fredag 22. november kl. 17.

I år bliver manegen fyldt med nisser fra nær og fjern. I forestillingen er der jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, spillenisser og klovnenisser. Der er simpelthen nisser og jul i overflod, lover Cirkus Baldoni, som i år har lavet et unikt samarbejde med de Danske Julemærkehjem, og hver gang der købes en billet til Baldonis juleforestillinger doneres 10 kr. til netop det formål.

Publiceret 09 November 2019 00:00