Mejeriet i Torup byder på jazz i absolut topklasse lørdag aften

Mejeriet i Torup byder på jazz i absolut topklasse lørdag aften

Verdenspianist og Grammy-bassist

Top duo gæster Mejeriet i Torup

Koncert Torup Musikforening har den glæde at kunne præsentere en koncert med stjerner.

Det er lørdag 12. oktober kl. 20 at den italienske verdenspianist, komponist og arrangør Enrico Pieranunzi, i samspil med den danske superbassist og komponist Thomas Fonnesbæk, gæster Mejeriet i Torup.

Klaverspil i verdensklasse

Enrico Pieranunzi er en af de mest eftertragtede pianister på verdensplan. Dels fordi han leverer klaverspil i verdensklasse som både klassisk koncertpianist og som jazzpianist, hvilket er meget udsædvanligt, men også hans evner som improvisator og komponist gør ham til en helt unik oplevelse.

Han har spillet med mange af de store amerikanske jazzmusikere, bl.a. Stan Gets, Chet Baker, Charlie Haden m.fl., men er vel nok mest kendt for sit trio samarbejde med Marc Johnson og Joy Barron. Han er en af jazzens helt centrale personligheder og har som komponist i en lang årrække leveret titelmelodier til den italienske filmindustri.

Enrico Pieranunzi høres i sammenspil med Thomas Fonnesbæk, der igennem sin alsidige karriere har spillet sig ind i en verdenselite af jazzmusikere med bl.a. Didier Lookwood, Justin Kauflin og Aaron Parks, m.fl.

Blændende teknik

På de hjemmelige breddegrader er han bl.a. kendt for sit duo-samarbejde med sangerinden Sinne Eeg som har høstet fine anmeldelser ind verden over og duen modtog i 2015 en dansk jazz Grammy. Han er kendt for sit virtuose spil og blændende teknik som gør ham til en eminent solist og akkompagnatør, og i sammenspillet med Enrico Piatsnunzi er det improvisation i særklasse.

De to virtuoser indspillede i 2017 duo-albummet Blue Waltz, en live optagelse fra Copenhagen Jazz Festival og har hermed lagt kimen til et sammenspil i verdensklasse, hvor man har mulighed for at få en af de helt specielle oplevelser.

Billetter reserveres på mail torupmusik@gmail.com eller tlf. 40428896 og betales i døren

Publiceret 08 October 2019 00:00