Tidligere medlem af Enhedslistens folketingsgruppe, Finn Sørensen besøger Skjoldborg. Foto Steen Brogaard

Tidligere medlem af Enhedslistens folketingsgruppe, Finn Sørensen besøger Skjoldborg. Foto Steen Brogaard

Ældrestyrken debatterer pension

Finn Sørensen gæster Skjoldborg

Oplæg Når Ældrestyrken-Halsnæs tirsdag 3. dec. kl. 11.00 afholder sit næste arrangement på Skjoldborg, er det et evigt aktuelt samfundsemne, som står på programmet - Pensioner.

Det er nok ikke let at finde en person, der brænder mere for emnet end dagens oplægsholder, Finn Sørensen, som i indeværende år stoppede som markant medlem af Enhedslistens folketingsgruppe siden valget 2011. Dengang var han en 64 årig meget aktiv fagforeningsmand, som dels havde været formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening i København og næst formand i 3F Industri og Service i København.

I folketingsårene var han bl.a. socialordfører og beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.

Politisk dagsorden

Den meget aktuelle kamp mod en højere pensionsalder står fortsat øverst på Finn Sørensens politiske dagsorden , og hans opråb til fagbevægelsen og den politiske venstrefløj er ikke til at tage fejl af.

Kom med på Skjoldborg og mød en gedigen politiker, som (efter eget udsagn) er rundet af aktive, kongetro socialdemokratiske forældre. Og som ud over studentereksamen og kortvarige litteraturstudier på Københavns Universitet også har gjort sig som forfatter, skuespiller og ikke mindst musiker i den legendariske gruppe Røde Mor.

Mon ikke der er lagt op til en rigtig Ældrestyrke-manifestation !

Publiceret 30 November 2019 00:00