Hundested Motor Træf var et af de fem projekter, som i 2017 fik støtte fra Visionspuljen. Nye projekter kan nu søge Visionspuljen for 2018. Arkivfoto.
Hundested Motor Træf var et af de fem projekter, som i 2017 fik støtte fra Visionspuljen. Nye projekter kan nu søge Visionspuljen for 2018. Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Visioner kan få støtte

400.000 kroner ligger nu og venter på ansøgninger




HALSNÆS Byrådet har i budget 2018 afsat 400.000 kr. i en visionspulje til projekter, der kan løfte Halsnæs. Puljen kan søges af kommunens foreninger, borgere og erhvervsliv.

Visionspuljen har til formål at understøtte nye initiativer, som kan give liv til ordene i Vision 2030 om at udvikle Halsnæs som et område for rå, nære og autentiske oplevelser.

Projekter skal give oplevelser med naturen, på vandet, med kunst og kultur, lokale fællesskaber og håndværk. Kort sagt medvirke til at gøre Halsnæs til et attraktivt sted at bo og leve.

“Vi skal ikke kun være nærværende, rå og autentiske i vores vision, men i vores handlinger,” siger Helle Vibeke Lunderød. udvalgsformand for Idræt, Kultur og Demokrati.

Hun fortsætter: “I Halsnæs har vi et stærkt og dynamisk medborgerskab med mange gode initiativer, derfor glæder jeg mig til at læse og drøfte ansøgningerne i udvalget og udvælge de projekter, som kan være med til at løfte Halsnæs og vores vision for fremtiden.”


Fem projekter i 2017

I 2017 modtog Halsnæs Kommune 14 ansøgninger til visionspuljen, hvoraf 5 projekter fik støtte:

Ÿ Shortstories, UKC.

Ÿ Lynæs Sommerbio, Foreningen Lynæs’ venner.

Ÿ Kulturtjenesten Halsnæs, Åben skole og kulturel samskabelse.

Ÿ Udsigtsplatform Liseleje.

Ÿ Hundested Motor Træf.


Fakta

Ansøgningen skal senest 15. marts sendes til e-mail: soewu@halsnaes.dk.

Har du brug for vejledning eller sparring omkring ansøgningen, kan du kontakte vækst- og udviklingskonsulent Søren Würtz på samme mailadresse.


Publiceret: 05. Februar 2018 15:08

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt