Guldmed Bendix Copenhagen åbnet på Hundested Havn
Christina Bendix holder til i en blå skurvogn, som kun er midlertidig, indtil hun efter planen skal flytte ind i det kommende iværksætterhus Propellen. Foto: JP Thiede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

VIDEO: Guldsmed åbnet på havnen

Butikken Bendix Copenhagen åbnet i Hundested for fuld tid



BUTIKSÅBNING “Jeg kunne mærke allerede ved åbningen, at der var mange lokale herinde, som var nysgerrige...”

Guldsmed Christina Bendix åbnede lørdag 8. juli sin guldsmedebutik “Bendix Copenhagen” i en blå skurvogn på Nordre Beddingsvej på Hundested Havn.

Herfra skal hun drive midlertidig butik på fuldtid, indtil iværksætterhuset Propellen på havnen står klar til sandsynligvis næste forår eller sommer.

Se også: Hundested By Night 2017

“Så flytter jeg derind og får mere plads. Lige nu skal jeg teste åbningstiderne, men i juli holder jeg åbent i dagtimerne med lukket onsdag. Ellers holder jeg helårsåbent, for planen er at følge lidt i fodsporet på Egeværk og Glaspusteriet med at levere kvalitetsprodukter, som kunderne trigger på.”

“Hvis vi skal booste havnemiljøet, gælder det om for butikkerne at have åbent,” siger hun.

Det er første gang, hun går selvstændig efter at have arbejdet hos en perleleverandør i otte år. Stedet på Hundested Havn er både værksted og butik, selvom nogle varer produceres andetsteds.


Store ambitioner

“Jeg er specialist i eksklusive perler og fascineret af kvalitet i produkterne. Perler er jo fra havet, så det går op i en højere enhed her på havnen.”

“Nogle varer producerer jeg selv, men jeg har kun to hænder, og jeg har store ambitioner om at finde eksterne forhandlere, så jeg kan sælge i større kvantitet ud af huset - også gerne i udlandet,” fortæller Christina Bendix.

Efter mange år i København er hun nu flyttet til Hillerød, men hvordan havnede hun i Hundested med sin profession?

“Jeg fik en snak med Andrew Brown fra glaspusteriet, og han sagde, de andre erhvervsdrivende godt kunne tænke sig en guldsmed på havnen, som ville passe ind i det kreative miljø.”

“I København var jeg en blandt mange guldsmede, herude skiller man sig nemmere ud,” fortæller Christina Bendix.


Publiceret: 12. Juli 2017 14:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere