Halsnæs kan glæde sig over en lille fremgang i antallet af idrætsaktive. Arkivfoto Quvang
Halsnæs kan glæde sig over en lille fremgang i antallet af idrætsaktive. Arkivfoto Quvang
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vi er blevet lidt flere idrætsaktive i Halsnæs

Undersøgelse fra Dansk Idræts Forbund fortæller at pilen peger den rigtige vej




SUNDHED Der er flere der ryger, flere bevæger sig alt for lidt og der er blevet flere svært overvægtige i Halsnæs kommune siden 2013.

Det var den dystre melding i den netop offentliggjorte nationale undersøgelse omkring sundheden på landsplan og heriblandt i Halsnæs.

Men trods de kedelige tal, så er der lidt at glæde sig over, på nogle parametre peger pilen heldigvis opad.

Således viser en undersøgelse foretaget af Dansk Idræts Forbund, at der er flere idrætsaktive i Halsnæs. Det er ikke vanvittigt som tallet er vokset fra 2016 til 2017, men pilen peger den rigtige vej.


Ændrede idrætsbehov

Det går fremad for foreningsidrætten i Halsnæs Kommune.

Det viser de seneste medlemstal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF). I det seneste år fra 2016 til 2017 er de lokale idrætsforeninger gået 13 medlemmer frem, så der nu er 9.870 medlemmer fordelt på kommunens 62 foreninger.

Til sammenligning er vores nabokommuner, Gribskov og Frederikssund, gået væsentligt tilbage i forhold til Halsnæs rent medlemsmæssigt.

”Kommunerne spiller en afgørende rolle for, at foreningsidrætten fortsætter med at stå stærkt i Danmark. I idrætten arbejder vi for at skabe tilbud, der er tilpasset de ændrede idrætsbehov i befolkningen. Ikke mindst med nye og mere fleksible motionstilbud. Det er helt afgørende i vores Bevæg dig for livet-samarbejde i DGI og DIF og afgørende for at nå målsætningen om at blive den mest idrætsaktive nation i verden,” siger Søren Møller, formand i DGI.

På landsplan går det også opad. Her er der fremgang på 9.095 unikke medlemmer, så det samlede medlemstal i de to organisationer nu er på 2.230.856 fordelt på 11.479 foreninger.


Bevæg dig for livet

Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation.

Det er visionen i det historiske samarbejde, DGI og DIF har indgået med TrygFonden og Nordea-fonden.

Bevæg dig for livet er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.


Publiceret: 12. April 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt