Gabriela Refeld, jordemoder, er leder af Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs. Arkivfoto: Jan Stephan.
Gabriela Refeld, jordemoder, er leder af Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs. Arkivfoto: Jan Stephan.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ungetilbud fortsætter

Gode erfaringer med ungerådgivning og gratis prævention får Halsnæs Kommune til at spytte ekstra i kassen, så tilbudet kan fortsætte



UNGMOD Unge i kommunen vil fortsat kunne henvende sig til Ungdomsmodtagelsen (også kaldet UNGMOD), Vognmandsgade 12, Frederiksværk, og få gratis rådgivning og prævention.

Ungdomsmodtagelsen er hidtil blevet drevet med økonomisk støtte fra Region Hovedstaden, men det er nu bortfaldet.

"Vi troede, at vi var sikret medfinansiering. Men nu laver vi så vores eget tilbud, som vil ligne det, vi har i dag. Vi havde håbet at kunne udvide åbningstiden fra en til to dage om ugen, men det kan vi så ikke", fortæller udvalgsformand Hanne Kjær Knudsen.

Der var oprindeligt afsat 500.000 kr. i budgettet til UNGMOD. På det seneste møde i Udvalget for Skole, Familie og Børn var der enighed om tilføre yderligere 70.000 kroner, så Ungdomsmodtagelsen kan fortsætte.

"Tallene for det første år viser, at UNGMOD har en meget positiv virkning. Der er blevet færre helt unge mødre, og antallet af aborter er faldet væsentligt," lyder det fra Hanne Kjær Knudsen.

Besøgstallet på Ungdomsmodtagelsen er steget fra 37 i 2013, over 175 i 2014 til 382 i 2015.


Fakta

Ungdomsmodtagelsen har åbent hver tirsdag kl. 15-18.

Der er telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 9-18, samt onsdag og fredag kl. 9-15.

UNGMOD er lukket i januar, men genåbner til februar.


Publiceret: 14. Januar 2016 13:58
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt