Pengeproblemer kan være ubehagelige at slås med.
Pengeproblemer kan være ubehagelige at slås med.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge i Halsnæs de dårligste betalere i regionen

Mere end hver ottende ud af hundrede borgere i Halsnæs i alderen 18-30 år er opført i RKI


PENGE Unge i Halsnæs på 18-30 år er de dårligste betalere i Region Hovedstaden, hvis man skal vurdere på antallet af personer opført i kreditvurderingsvirksomheden Experians RKI-register .

Mere end hver ottende borger ud af hundrede i ovennævnte aldersgruppe i Halsnæs står således i registret – i folkemunde kendt som Ribers.

Det skriver tv2lorry.dk.

På landsplan er 5,18 procent af de 18-30-årige registreret som dårlige betalere, mens tallet i Region Hovedstaden er 4,78 procent.

I Halsnæs er det 8,39 procent af borgerne mellem 18-30 år, der står i registret, og kommunen topper dermed listen for Region Hovedstaden.

I nabokommunen Frederikssund er tallet 6,16 procent, mens det i Gribskov hedder 5,26.

”Det har store konsekvenser, at man står registreret i RKI. Det gør, at man ikke kan låne til et hus eller en bil, og det er jo noget, man gør i den alder. Kan man ikke det, bliver man sat bagefter i forhold til at opfylde de drømme, man har, siger Mads Rørvig, der er public affairs-chef i Finans Danmark, til TV 2 Lorry.

Forskellen på procenterne i andelen af unge dårlige betalere i kommunerne skyldes primært social arv, viser forskning fra Københavns Universitet.

Er man kommet i økonomisk uføre, kan man i Halsnæs Kommune få gratis økonomisk rådgivning på Frivilligcenter Halsnæs.

jent@lokalavisen.dk


Publiceret: 16. Marts 2017 13:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere