En af flere skitser, der viser indretning med multirum, undervisningslokaler, café m.m. Grafik. Halsnaes.dk
En af flere skitser, der viser indretning med multirum, undervisningslokaler, café m.m. Grafik. Halsnaes.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

UKC er klar til indflytning januar 2018


FORSINKET Åbningen af Unge- og kulturcentret (UKC) i Frederiksværks gamle brandstation har været udskudt i flere omgange, men nu ser det ud til at ibrugtagningen er rykket nærmere: UKC er indflytningsklart januar 2018, oplyses det på kommunens hjemmeside.

Ombygningen af den tidligere brandstation på Syrevej har været ramt af problemer, da der i efteråret 2016 blev fundet miljøgiften PCB i bygningen, hvilket medførte at bygningsdele skulle fjernes og mure afrenses, men der er også meldt om forsinkelser, da et kraftigt betongulv skulle fjernes. 

Den forventede ibrugtagning august i år blev udskudt til november-december, og hvis alt går efter planen denne gang, er bygningen klar til indflytning i begyndelsen af det nye år og vil skabe rammerne for ungdomsskole, ungdomsklubber, musikskole, kulturskole, gadeteam og 10. klassecentret i en ny samlet lokation. /an

 


Publiceret: 07. December 2017 11:34

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis