Historisk billede af det tidligere vandtårn på Krudtværksområdet.
Historisk billede af det tidligere vandtårn på Krudtværksområdet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udsigtstårn og Bølgen samler støtte


PROJEKTER Den pengestærke fond Realdania har sat i alt 45 mio. kroner af til at støtte lokale ildsjæleprojekter rundt i landet, og blandt dem med støttemulighed er genopførelse af et gammelt tårn i Frederiksværk og desuden oplevelseshuset Bølgen på Hundested Havn.

Kampagnen hedder Underværker, og alle har mulighed for markere sin støtte med et par klik på hjemmesiden www.undervaerker.dk

Projekt Udsigtstårn har allerede et par hundrede støtter, og går ud på at genbruge toppen af et gammelt vandtårn, der har stået midt i krudtværksområdet. Nu er toppen ved at rådne op, har huller i taget, men det gemmer på en spændende historie, synes ildsjælene bag projektet, og de vil gerne have toppen op i luften igen på et 14-15 meter højt tårn.

"Vi ønsker at genopføre det historiske vandtårn på den originale placering - som et udsigtstårn. Midt i et af Frederiksværks historiske bymiljøer vil vi skabe en unik oplevelse og samtidigt synliggøre en del af historien ved at genrejse dette vartegn," fortæller tårngruppen på undervaerker.dk.

Projektet styres af en frivillig arbejdsgruppe bestående af seks repræsentanter for byens borgere, erhvervsliv og foreninger i krudtværksområdet. Gruppen består af formanden for Krudtværksområdets Brugerforening og Krudtværksfestivalen, en tømrermester med virksomhed i området, formanden for Frederiksværkegnens Historiske Forening, formanden for Kulturelt Samråd og en frivillig fra Industrimuseet Frederiks Værk. Det vil koste omkirng 2 mio. kroner at etablere udsigtstårnet.

Bølgen har opbakning

Projekt Bølgen i Hundested har nu mere end 300 støtter, og projektet er dermed gået videre til bedømmelse i Realdanias landsdækkende kampagne.

LÆS OGSÅ: BØLGEN RAMMER HUNDESTED HAVN 

Foreningen Fiskeriets og Havnens Hus står bag Bølgen, der skal være et multifunktionelt aktivitets- og oplevelseshus bestående af nogle brugte containere med bølgeformet træværk på facaderne.

"Vi vil skabe et maritimt miljø, som kan blive et attraktivt mødested for alle, men med hovedsigte på børn og unge. Med en placering med vand til tre sider skal Bølgen være portalen til involverende, lærerige, sjove og overraskende aktiviteter med hav, fjord og strande som hovedemner. Projektets grundide er at skabe en sammenhængende ramme om natur- og kulturhistoriske oplevelser i et maritimt miljø," fortæller foreningen i projektbeskrivelsen på undervaerker.dk.

Huset skal have skiftende temaudstillinger, som skal matche og supplere aktiviteterne på havnen, og den omgivende maritime natur. Temaudstillingerne udarbejdes i et samarbejde imellem foreningen og forskellige samarbejdspartnere eller af foreningen alene.

Foreningen har i forvejen stået for en stribe aktiviteter på havnen - Klap en fisk-platformen, Fyrbåken og udstillingshus - hvilket har bidraget til de seneste års publikumstilstrømning til Hundested Havn. Fiskeriets og Havnens Hus har opgjort et samlet budget på 2 mio. kroner i forbindelse med kampagnen.

an

 

 

Oplevelseshuset Bølgen på Hundested Havn.
Oplevelseshuset Bølgen på Hundested Havn.

Publiceret: 17. Februar 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt