Halsnæs'  sommerhuse er et hit hele året, og i sommerferien er næsten alle udlejningshuse booket. Arkivfoto
Halsnæs' sommerhuse er et hit hele året, og i sommerferien er næsten alle udlejningshuse booket. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udlejning: Mangel på sommerhuse i ferien


Fakta om sommerhusudlejning

• De første 21.400 kroner af lejeindtægten er i dag skattefri ved bureauudlejning
• Dansk Folkeparti foreslår, at beløbet hæves til 40.000 kroner
• Mere end halvdelen af sommerhusturisterne er fra Tyskland
• I sommerferien er der stor rift om alle hustyper

TURISME Der er mangel på udlejningssommerhuse  i Halsnæs den kommende sommerferie, og det betyder færre indtægter til den lokale turismeindustri, lyder meldingen fra Campaya.dk, der det sidste års tid har oplyst om støt stigende interesse for at leje sommerhuse i lokalområdet.

"Halsnæs er en populær turistdestination i sommerferien, og det ser vi også i høj grad i år. Det er selvfølgelig positivt, men efterspørgslen betyder også, at udlejningsbranchen efter alt at dømme ikke har huse nok til alle interesserede i de mest populære ferieuger. Det betyder færre indtægter til hele den lokale turismebranche, og det er selvfølgelig ærgerligt," fortæller direktør Claus Pedersen, Campaya.dk, i en pressemeddelelse.

Søgeportalen Campaya.dk samler sommerhusene fra de mange forskellige udlejningsbureauer, og status er at 92,52 procent af portalens 107 sommerhuse her i kommunen allerede nu er optaget i højsæsonen.

Potentialet for mere udlejning er stort, da der findes flere tusinde sommerhuse i Halsnæsområdet.

Direktøren mener, at det skal være mere attraktivt at leje ud, og den holdning deles af Dansk Folkepartis landdistriktordfører, Mette Hjermind Decker. Hun fortæller, at Danmark som turistnation rundt regnet går glip af en halv milliard kroner i indtægter, fordi der ikke er udlejningssommerhuse nok til at modsvare den store efterspørgsel.

"Derfor er det vigtigt, at det bliver mere attraktivt at leje sit sommerhus ud. Vi foreslår, at den skattefrie bundgrænse for udlejning af sommerhuse forhøjes til 40.000 kroner om året, men desværre vil regeringen kun være med til en alt for lille forhøjelse. Og mens vi venter på deres forslag, må vi vinke farvel til masser af turister og indtægter i blandt andet Halsnæs," siger Mette Hjermind Decker.

Mange sommerhuse lejes ikke ud

Det er langt fra alle sommerhuse i kommunen, der benyttes til udlejning. Faktisk findes der ifølge Danmarks Statistik 8.535 sommerhuse i kommunen, og der er således et betydeligt potentiale for at få flere udlejningssommerhuse på markedet.

Campaya-direktøren råder interesserede sommerhusejere til at tage kontakt til et lokalt bureau for at få hjælp og vejledning til at leje sommerhus ud. Det er også muligt at leje sit sommerhus ud privat. Det kræver dog, at man selv står for det praktiske i forbindelse med udlejningen. 

Kilde: pressemeddelelse

 


Publiceret: 13. Juni 2017 15:04
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt