Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Turister foretrækker åbne kyster


NATUR De frie kyster, de langstrakte strande og den beskyttede natur. Hele 69% af de adspurgte gæster i en turismeanalyse siger, at det er kysterne, strandene og særlige naturområder, de er mest tilfredse med, når de besøger Danmark, viser en undersøgelse fra Dansk Kyst- og Naturturisme, som har udført analysen i samarbejde med 40 danske feriesteder.

Flere end 9.000 feriegæster i Danmark fordelt på nationaliteterne dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk, britisk og ”øvrige” er blevet spurgt til en lang række parametre, der har betydning for tilfredsheden med en afholdt ferie, og her mener mere end 2/3 af turisterne, at de foretrækker de åbne kyster eller strande. I  det hele taget vægtes naturoplevelser højt - et resultat man glade for i Danmarks Naturfredningsforening, der har råbt vagt i gevær i forhold til mere lempelige regler for bl.a. privat kystsikring.

"Det kan løses ude i kommunerne uden, at det kræver de store indgreb på strand eller kyst. Kystturismen har afgørende betydning i kystsamfundene og jeg er sikker på, at man her gerne vil lytte til behovet fra gæsterne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening.

"Regeringen forsøger netop nu at gøre privat kystsikring langt lettere end i dag. Regeringen vil i den forbindelse blandt andet fjerne det nuværende selvstændige krav i lovgivningen om hensyn til kystlandskaber og kystnaturen, og gøre det lettere at lave hård kystsikring og kystsikre også ubebyggede kyststrækninger."

DN har opfordret regeringen til at tage hensynene ind i lovteksten igen og droppe kystsikringsanlæg på kyster uden bebyggelse. Synspunktet bakkes op af Kommunernes Landsforening og Friluftsrådet, der i deres høringssvar har udtrykt bekymring for, at natur- og landskabshensyn fjernes som selvstændige hensyn i formålet med loven.

Kilde: Pressemeddelelse

 


Publiceret: 05. December 2017 17:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis