Tine Wichmann var et af hjemmeholdets få lyspunkter på en sort søndag. Foto Thomas Quvang
Tine Wichmann var et af hjemmeholdets få lyspunkter på en sort søndag. Foto Thomas Quvang
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tredive kulsorte minutter kostede dyrt


HÅNDBOLD Lad os da bare starte med det positive, Team Arresø vandt 2. halvleg, og slap med, en på papiret, nådig øretæve på 17-22.

Men når det så er sagt og skrevet, så blev søndagens topgør i kvindernes Serie 1 mellem Team Arresø og Vidar en fuser af format.

Der skal to gode hold til at skabe en god kamp. Det var ikke tilfældet i Frederiksværkhallen. Når der er topkamp på programmet, så skylder man sig selv og sine holdkammerater, at være klar fra start. Det var Team Arresø ikke.

De første tredive minutter ramte hjemmeholdet et hidtil uset skræmmende bundniveau, og bagud 5-13 ved pausen var løbet kørt. Så mange tekniske fejl og tynde afslutninger, som i 1. halvleg er ganske uhørt, og på grænsen til det pinlige, at overvære fra lægterne. Ret skal være ret, Team Arresø spillede en fin 2. halvleg og efterlod trods alt et positivt indtryk, men klart at den katastrofale første halvleg eliminerede al spænding.

Maja Hansen og Tine Wichmann var hjemmeholdets få lyspunkter på en sort søndag.


Publiceret: 12. November 2017 16:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere