Nadia Nielsen var bundsolid i forsvaret og scorede et par fine mål fra stregen. Foto Thomas Quvang
Nadia Nielsen var bundsolid i forsvaret og scorede et par fine mål fra stregen. Foto Thomas Quvang
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tredie sejr på stribe

Flot 2. halvleg banede vejen for storsejr på 23-14 over B09 København



HÅNDBOLD Det som ved årsskiftet lignede sæsonens sikreste nedrykning, ligner nu mere og mere en næsten sensationel forbliven i Kval-rækken for Team Arresøs håndboldkvinder.

Således sikrede holdet søndag eftermiddag den tredie sejr på stribe, og den i forvejen smalle trup der tilmed er hårdt ramt af skader viste flot team-spirit og fornyet tro på tilværelsen.

I søndagens hjemmekamp mod B09 fra København fik Team Arresø ikke den bedste start og kom bagud 5-9 halvvejs i 1. halvleg.

Et par justeringer gjorde dog underværker, hjemmeholdet kom stærkt igen, fik reduceret og gik til pausen blot bagud med et enkelt mål, 9-10.

I 2. halvleg fortsatte hjemmeholdets gode spil, et stærkt forsvar lukkede fint af foran Rikke Johanssen i kassen, der påny viste, at hun er rækkens i særklasse bedste keeper. Det lykkedes kun gæsterne at score fem mål i de sidste tredive minutter.


Opvisningsstil

I den modsatte ende diskede hjemmeholdet op med fine angreb. Anført af Mette Ingel og Cecilie Nielsen blev det til flere flotte scoringer, fint fordelt på alle markspillerne.

Kampen endte nærmest i opvisningsstil hos hjemmeholdet, der slutteligt kunne juble over en sikker og fortjent 23-14 sejr.

I tabellen ligger holdet stadig i den tunge ende, men der er komfortabel afstand ned til de to hold der rykker direkte ud af rækken, og nu er der ’snor’ i de foranliggende hold, så kan den gode form bibevares, så ligner det en overlevelse der var utænkelig for et par måneder siden.


Publiceret: 06. Marts 2017 11:13
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Halsnæs Avis

ANNONCER
Se flere