Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Taske med "større beløb" stjålet


En 54-årig kvinde fik mandag eftermiddag omkring klokken 16.50 stjålet sin taske, der indeholdt betalingskort og et større beløb, oplyser Nordsjællands Politi.

Tyveriet skete, mens hun var i færd med at sætte sine indkøb i bagagerummet efter at have handlet i et supermarked på Nørregade, Frederiksværk. Kvinden havde sat sin taske på bilens bagsæde, men da hun var færdig med at sætte sine varer i bagagerummet, var tasken væk. Der er tale om en lille brun læderrygsæk, som indeholdt en pung med diverse personkort og betalingskort samt et større kontantbeløb.


Publiceret: 28. November 2017 10:52

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis