Mange var bekymrede for børnenes sikkerhed, når de skal dele skolevejen med tunge køretøjer - trafikforholdene omkring Frederiksværk Skole (Enghaveskolen) er ikke for gode i forvejen, lød det blandt andet. Fotos: Jan Stephan.
Mange var bekymrede for børnenes sikkerhed, når de skal dele skolevejen med tunge køretøjer - trafikforholdene omkring Frederiksværk Skole (Enghaveskolen) er ikke for gode i forvejen, lød det blandt andet. Fotos: Jan Stephan.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stor spørgelyst om ny skole

Flere spørgsmål end svar på første infomøde om ny skole i Frederiksværk





FOLKESKOLE “Det er det hidtil største byggeri i Halsnæs Kommunes historie med et budget i omegnen af 115 mio. kroner - indtil videre.”

Sådan indledte udvalgsformand Helge Friis sit oplæg på infomødet tirsdag 10. april om det ny skolebyggeri Frederiksværk.

Han ridsede herefter forløbet op, som har ført til, at byrådet har besluttet at opføre en helt ny skole til afløsning for den skimmelramte Enghaveskole.

Byrådet har valgt at bygge samme sted som nuværende skole, selvom byggeriet bliver “lidt dyrere” end hvis man havde valg Rådhusparken:

“Hovedgrunden er, at vi ønsker at bevare og styrke det lokalområde, som eksisterer i dag,” forklarede Helge Friis.

Der er en række udfordringer ved at bygge på en skole, som er i drift. Det gælder ikke mindst sikkerhed, trafik og støj.

“Vi ved godt, at vi ikke kan bygge skole uden nogen lægger mærke til det, men der gøres alt for at mindske generne,” forsikrede Helge Friis.

Han oplyste, at der er forventet byggestart i 2020, og at den ny skole gerne skulle stå færdig i løbet af 2022. Skolen bliver formentlig i to plan.

Ingen af de nuværende skolebygninger bliver bevaret. Hallen vil være der den første bygning, der jævnes med jorden.


Mange bekymringer

Der var mange spørgsmål fra salen. De fleste kredsede omkring nabogener under byggeriet og ikke mindst sikkerheden for børnene, når de skal til dele skolevej med store lastbiler og arbejdsmaskiner.

“Det bliver et krav i udbudet, at der ikke må køre tung trafik, når børnene er på vej til og fra skole. Det er klart, at det gør byggeriet lidt dyrere,” sagde Helge Friis.

Pernille Hedehus, leder af Ejendomscentret, tilføjede:

“Vi kender ikke projektet endnu, så der er meget vi ikke ved. Men der bliver mest mulig adskillelse af bløde trafikanter og tung trafik,” fastslog hun.

Mere konkret blev det ikke i denne omgang.

En spørger ville vide, hvor mange pæle der skal bankes i jorden og hvor langt de skal ned.

“Jeg har lige set resultatet af nogle prøveboringer i dag, der tyder på, at pælene skal op imod 18 meter ned. Hvor mange, er der ingen som ved endnu.”

Hvad hvis der sker bygningsskader, ville en anden nabo vide.

De omkringliggende huse vil blive fotograferet før og efter byggeriet for at registrere eventuelle skader, som vil kunne udløse erstatning. Det er helt normal procedure, oplyste Pernille Hedehus.

Da spørgelysten var ebbet ud, lovede Helge Friis, at dette første infomøde ikke bliver det sidste.

Pernille Hedehus, leder af Ejendomscentret, forsikrede, at tung trafik og bløde trafikanter vil blive adskilt mest muligt fra hinanden.
Pernille Hedehus, leder af Ejendomscentret, forsikrede, at tung trafik og bløde trafikanter vil blive adskilt mest muligt fra hinanden.



Publiceret: 11. April 2018 13:04

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt