Projektet skal være til gavn for blandt andet Hundested Skole. Screendump: Coop.dk
Projektet skal være til gavn for blandt andet Hundested Skole. Screendump: Coop.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Støtte til to frilufts-projekter

En fælleshave samt Ølsteds sportsfiskere har modtaget midler fra Friluftsrådet


NATUR 22 friluftsprojekter i Region Hovedstaden er kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed, efter at Friluftsrådets bestyrelse den 1. februar besluttede at give tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv til projekter, som skaber nye muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i hele landet.

I Halsnæs fik to projekter midler.

Halsnæs Naturklubs fælleshaveprojekt 'Haver til maver' modtager 50.000 kroner. Pengene udgør et tilskud til etablering af dyrkningshave til brug for skoleelever, naturklub og områdets beboere.

Projektet er baseret på frivilligt arbejde og sker i samarbejde med Hundested Skole. Klubbens medlemmer, primært pensionisterne, vil fungere som 'havehjælpere', og området er offentligt tilgængeligt.

Halsnæs Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening har fået 30.000 kroner til at sikre biodiversiteten i Havelse Å.

Projektet angår frivillig pleje af vandløb samt formidling om åens fauna for skoleelever i fire kommuner. Midlerne går til udgifterne til fiskeudstyr, trailer mv.

Tilbuddet formidles aktivt til skoleelever i Halsnæs, Allerød, Hillerød og Frederikssund kommuner, og projektet gennemføres af frivillige.

jent@lokalavisen.dk


Publiceret: 12. Februar 2018 14:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Halsnæs Avis

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt