Så skal ketcheren støves af - opstart i Vinderød IF Badminton.

Så skal ketcheren støves af - opstart i Vinderød IF Badminton.

Så skal ketcheren svinges

Vinderød IF Badminton starter ny sæson i starten af september

Opstart Så er det tid til at svinge ketcheren, tid til at slå til fjerbolden og til at få pulsen i vejret og få lidt sved på panden.

Således starter badminton afdelingen under Vinderød Idrætsforening op på en helt ny sæson onsdag den 4. september i gymnastiksalen på Frederiksværk Gymnasium.

Og det er med en helt ny bestyrelse, at der bydes velkommen til en ny sæson:

"Vi er en gruppe på fem personer som har overtaget tjansen efter 'den gamle garde' som har stået i spidsen for badminton afdelingen i 120 år, lyder det med et smil fra Kenneth Nørregaard som er ny formand for badminton i Vinderød IF. Kenneth fortsætter:

Tilmelding og tildeling af baner

"Tilmelding foregår som det plejer. Man møder op i gymnasiets gymnastiksal den dag sæsonen starter, og får tildelt en bane man så har hele sæsonen. Og er man forhindret på selve dagen, men gerne vil have tildelt en bane, så tag gerne kontakt til mig på tlf 23804977 eller en af de andre i bestyrelsen. Info kan ligeledes findes via vores Facebook-side", siger Kenneth og slutter:

"Vi håber selvfølgelig at få en rigtig god sæson frem til april, og bestyrelsen arbejder på, at stable et par forskellige sociale arrangementer på benene henover sæsonen, det kunne være en juleturnering, hvor alle mødes til hyggelige kampe og efterfølgende hygge".

Publiceret 18 August 2019 00:00