Kim Skou, Ida-Marie og Josefine ved de danske årgangsmesterskaber i Odense

Kim Skou, Ida-Marie og Josefine ved de danske årgangsmesterskaber i Odense

"Et vigtigt skridt mod toppen"

Svømme-duo leverede fine resultater ved årgangsmesterskaberne i Odense

Svømning "Tidsmæssigt havde vi håbet på lidt mere, men det er en helt anden konkurrence situation når man står som en del af den absolutte top, så skal der arbejdes med forventningspres og nervøsitet".

Cheftræner i Frederiksværk Svømmeklub Kim Skou gør status ovenpå de danske mesterskaber for årgangssvømmere, hvor Ida-Marie Nørgaard og Josefine Nielsen var med på startskamlen i selskab med landets bedste indenfor deres årgang.

Mesterskaberne blev afviklet i Odense og det var to forventningsfulde piger som skulle i bassinet. Ida-Marie og Josefine deltog også ved mesterskaberne i fjor, hvor de begge lå i den tunge ende af resultatlisten. Denne gang crawlede de begge gevaldigt op på denne liste, det blev til en enkelt top ti placering og flere placeringer i top 25.

"Pigernes indsats er absolut godkendt, selv om næsen var sat op efter lidt bedre tider. Pigerne rammer ikke helt det niveau som jeg ved de har, men nu har de prøvet at stå i sådan en situation, det er et vigtigt skridt mod toppen og det er noget der kan arbejdes med", siger Kim Skou og slutter:

"Både Ida-Marie og Josefine har nu fået syn for, at springet op til A-finaler og medaljer ikke er så stort mere".

Publiceret 18 February 2019 10:27