Ronaldo og Messi rykker indendørs når FFK og KM Sport afvikler Champions League stævne i hallen. Arkivfoto Quvang

Ronaldo og Messi rykker indendørs når FFK og KM Sport afvikler Champions League stævne i hallen. Arkivfoto Quvang

Champions League trofæ på spil

90 ungdomshold sætter hinanden stævne i Frederiksværkhallen

Af
Thomas Quvang

Indestævne Messi, Salah, Aguero, Neymar, Ramos, De Gea og Ronaldo.

De er der alle sammen når Frederiksværk Fodbold Klub i samarbejde med KM Sport, arrangerer stort ' Champions-League' indestævne i Frederiksværkhallen i weekenden 16. -17. februar.

Stævnet er for fodboldglade drenge og piger i alderen 5-13 år og det afvikles lørdag og søndag kl. 8.15-19.30. I alt vil 90 hold dyste i den klassiske form for indendørs fodbold med bander omkring banen/banerne.

I fjor afviklede FFK et tilsvarende stævne, dengang med VM-fodbold som tema. Denne gang er det så Champions League og alle de tilmeldte hold er på forhånd blevet tildelt et Champions League mandskab ved lodtrækning. Det giver holdene en unik mulighed for at stille i holdets farver.

Og som ekstra bonus vil det hold med bedst beklædning i hver række blive tildelt en præmie.

Inden hver kamp mødes holdene på midten af banen, og spillerne bliver her selvfølgelig budt velkommen af Champions League hymnen. Og efter afviklingen af de respektive rækker vil der være en festlig præmieoverrækkelse hvor 'We Are The Champions' vil blive spillet for fuld drøn, mens Champions League trofæet overrækkes.

Publiceret 10 February 2019 00:00