Dyb koncentration inden pilen sendes afsted mod skydeskiven. Foto Jan Stephan

Dyb koncentration inden pilen sendes afsted mod skydeskiven. Foto Jan Stephan

Spænd buen og ram skiven

Wilhelm Tell eller Robin Hood? - Team HIB var bueskytter for en aften

Af
Thomas Quvang

Halsnæs i Bevægelse "Problemet er ikke at lave en 10'er, problemet er at blive ved".

Hvor det tidligere har været lunger, lårbasser og kondi der blev udfordret, var det torsdag aften koncentration, fokus og ikke mindst præcision der blev afprøvet, da Team HIB var på besøg hos Frederiksværk Bueskytte Forening i den gamle gymnastiksal på Styorebjergskolen.

'Sigte-brød'

Efter en hurtig præsentation af sporten og forklaring af regler omkring sikkerhed af Michael Egestad og Tom W. Hansen, blev HIB-deltagerne iført armbeskyttere og fingerlapper, klar til at ramme skiverne laaaaaaangt nede i den modsatte ende af lokalet.

Lad det være sagt med det samme - der ser så legende let ud, når de øvede skytter sender pilene afsted mod centrum af skydeskiven. Det er det bestemt ikke, mange af HIB'erne ville nok ønske, at de havde fået 'sigte-brød' til aften!.

Alligevel gik det bedre og bedre med at plante pilene i midten skydeskiven som aftenen skred frem. Og seancens afsluttende konkurrence, hvor hver deltager fik tredive pile hver gav nogle rigtig fine scores, inden Christian kunne kåres som vinder.

"For god ordens skyld skal det nævnes, at den distance som i prøver kræfter med i aften, er blot den halve af, når vi skyder", lød det et stort smil fra aftenens instruktører. Så blev selvtilliden lige modereret igen.

Ømme muskler

Allerede mandag skal Team HIB i aktion igen og denne gang er der absolut udsigt til ømme muskler dagen derpå.

Her gælder det en tur i Frederiksværk Motions Center på Skovbakken, hvor Freddy og Katrine står klar med en prøvetime for de ti friske mandfolk.

Publiceret 01 February 2019 12:55