Simon Løfgren og holdkammeraterne skal ramme dagen hvis Stadion skal besejres. Arkivfoto Jan Stephan

Simon Løfgren og holdkammeraterne skal ramme dagen hvis Stadion skal besejres. Arkivfoto Jan Stephan

En af klubbens største kampe

Der venter en opgave af de store for Team Arresøs herrer torsdag aften

Af
Thomas Quvang

Pokalkamp På papiret kunne det godt minde lidt om Davids kamp Goliat, når Team Arresø torsdag aften tager imod IF Stadion i 4. runde af landspokalturneringen.

For mens Team Arresøs herrer kæmper med næb og klør for at holde fast i topstriden i Kval-rækken, så er den gamle hæderkronede og historiske klub IF Stadion blandt topholdene i 2. division, to rækker højere end de lokale gutter.

"Det er en af klubbens største kampe nogensinde, det er vel kun kvindernes pokalkamp mod FIF, med et par landsholdsspillere på holdkortet, for nogle år siden der overgår denne", lyder det fra Team Arresøs formand Senad Frederiksen, som lille optakt til kampen som fløjtes i gang kl. 20 i Frederiksværkhallen.

Det er dog i pokalturneringen, at de store overraskelser sker, og hvorfor ikke i Frederiksværk torsdag aften. Team Arresø pillede pynten af HIK i 3. runde af turneringen og rammer holdet en af de magiske dage, så er alt åbent. Et lille smugkig på Stadions seneste kampe, fortæller såmænd også en lille krise med blot et point i januars fire kampe.

Et frækt tip herfra - Arresø overrasker alt og alle og spiller sig videre til 5. runde efter en snæver sejr.

Publiceret 29 January 2019 14:00