Daniel Simonsen vandt juniorernes Top 12 i Ribe i weekenden. Foto Jan Stephan

Daniel Simonsen vandt juniorernes Top 12 i Ribe i weekenden. Foto Jan Stephan

Top 12 vinder - igen

Bordtennis Han var landets bedste pusling, bedst af alle som yngre dreng, mangedobbelt danske drengemester og i weekenden kunne Daniel Simonsen så føje et nyt topresultat til sin imponerende samling, da han blev samlet vinder af Top 12 i juniorrækken.

Det var i Ribe, at toppen af dansk ungdomsbordtennis var samlet til Top 12 - den måske sværeste, og i hvert fald meget eftertragtede titel, at vinde. Landets 12 bedste samlet til kamp alle mod alle henover weekenden.

Daniel Simonsen var topseedet på forhånd, og det lykkedes at stå for presset, også da det blev rigtig spændende i stævnets sidste runder, hvor kampene skulle vindes. Ialt blev det til ti sejre og blot et nederlag inden Daniel Simonsen kunne hyldes på sejrsskamlens øverste trin.

Publiceret 28 January 2019 14:00