Mandag aften er det mændene der hopper trampolin i Ølstedhallen. Foto Thomas Quvang

Mandag aften er det mændene der hopper trampolin i Ølstedhallen. Foto Thomas Quvang

Er det en 'pige-ting' at hoppe i trampolin?

I Ølsted får Jumping Fitness mændene op ad sofaen og ind i hallen

Af
Thomas Quvang

Motion "Vi vidste godt, at det ville blive en kæmpe udfordring, at lokke mændene i hallen hver mandag aften for at stå og hoppe i en trampolin".

Og dog, noget må Mads Vergo og instruktørerne i Ølsted IF's gymnastikafdeling have ramt rigtigt. I hvert fald er fordommene om, at trampolinspring ser fjollet og barnagtigt ud, og i øvrigt kun er for piger, skudt til hjørne.

Mandehørm

Således kommer der 10-15 mænd hver mandag aften kl. 20 i Ølstedhallen. De får pulsen i vejret og får sved på panden, mens der bliver 'mande-hørmet' en god times tid, inden der sluttes af med en kølig forfriskning.

"En af grundene til at vi har fanget langt flere mænd end vi havde forestillet os, er simpelthen at det er super god motion, som samtidig er skånsomt for knæ, led og ryg. Og vi må jo indrømme at mænd har en del skavanker, som ikke genere dem på trampolinerne, som det kan gøre ved feks. løb", siger Mads Vergo og tilføjer:

"Der er plads til 25 mand på holdet, så der er pladser endnu. Der er garanti for et godt grin, masser af sved på panden og det foregår på en måde hvor alle kan være med og lære trinene rigtigt".

Publiceret 17 January 2019 09:47