Steen E. Nielsen og Finn Bruun ryddede, bogstavelig talt, bordet ved ØM for veteraner. Privat foto

Steen E. Nielsen og Finn Bruun ryddede, bogstavelig talt, bordet ved ØM for veteraner. Privat foto

Det grå guld - og sølv

Af
Thomas Quvang

Bordtennis Traditionen tro satte batsvingerne fra Frederiksværk et fint aftryk, da der i weekenden blev afviklet Østdanske mesterskaber for veteraner i Taastrup.

Det var spcielt i 60-års klassen, at der medaljeglans over den lokale pingpong klub. Her forsvarede Steen E. Nielsen og Finn Bruun de grønne farver, og det gjorde de flot.

Således blev de to træningskammerater mestre i herredouble efter en spændende finale, hvor et par fra Hillerød/Karlslunde pressede slutkampen helt ud i fem sæt.

I singlerækken var Steen og Finn ganske suveræne, med Steen som snæver vinder og med Finn på en 2. plads. Man kan med rette sige, at det lokale makkerpar ryddede bordet.

Det tegner rigtig spændende med henblik på de danske veteranmesterskaber som afvikles i april. Inden da gælder det holdkampene i vinteturneringen, holdkampe i Elitedivisionen for veteraner og de østdanske mesterskaber for seniorer - der bliver nok at se til de kommende måneder.

Publiceret 15 January 2019 00:00