Et udpluk af de 54 karateelever der gik på nytårsferie efter veloverstået graduering

Et udpluk af de 54 karateelever der gik på nytårsferie efter veloverstået graduering

54 elever bestod graduering

Forøget medlemsvækst og tilbud om træning alle ugens syv dage

Af
Thomas Quvang

Karate Karatekæmperne i Halsnæs Karate Do sluttede det nu forgangne år af med en succesfuld graduering.

Således var hele 54 elever vurderet klar, og dermed indstillet til den årlige vintergraduering i kampsportscentret lige inden jul.

Alle 54 elever bestod deres pensum, der varierede fra 9. kyo til 1. kyo.

"Den gode træningsdiscipling og det store fremmøde til de forskellige træninger, er helt sikkert resultatet af, at så mange medlemmer var indstillet og bestod denne graduering", lød det efterfølgende fra Søren Schwartz fra den lokale karateklub.

Halsnæs Karate Do har i det forgangne år haft øget medlemstilgang, og klubben kan i 2019 tilbyde træning alle ugens syv dage, med bl.a. specialhold i såvel kata (firgurøvelser) som kumite (sportskarate).

Publiceret 03 January 2019 09:22