Mathias Bahne gik som altid forrest i de hektiske slutminutter, hvor sejren blev sikret. Foto Jan Stephan

Mathias Bahne gik som altid forrest i de hektiske slutminutter, hvor sejren blev sikret. Foto Jan Stephan

Team Arresø fik ram på rivalerne

Fornemt punktum på første del af turneringen - sejr på 33-29 over Hillerød

Af
Thomas Quvang

Håndbold Der blev jublet efter sidste dommerfløjt som var det en oprykning der skulle fejres, da Team Arresøs herrer søndag eftermiddag besejrede Hillerød med 33-29 hjemme i Frederiksværkhallen.

Det var det dog ikke, men mindre kunne også gøre det. Efter nederlag i de to seneste kampe skulle bøtten vendes og samtidig var det rivalerne fra Hillerød der var på besøg. Der stod rigtig meget på spil.

Det stod hurtig klar, at det ville blive en match, hvor der ikke blev givet ved dørene. Og med masser af solid stemning fra lægterne blev det denne sæsonens hidtil mest underholdende match.

'C' overstrålede alle

De to hold fulgtes ad gennem hele kampen med skiftende føringer undervejs. I 1. halvleg var det Hillerød der kom bedst ud af starthullerne, godt hjulpet på vej af flere udvisninger til hjemmeholdets toptændte spillere. Hillerød kunne dog ikke slå et afgørende hul. Troels Holst var forrygende i kassen og i den modsatte overstrålede Nicholai Christiansen alt og alle med flere fantstiske scoringer i de første tredive minutter.

15-13 var stillingen i Arresøs favør ved pausen, og de sidste tredive minutter blev omend endnu mere intense. Hillerød fik kontakt og de to hold skiftedes til at score, indtil de sidste minutter, hvor Arresø havde det overskud der skulle til for at sikre sejren.

Attitude og coolnes

Det var en rendyrket holdpræstation der lå til grund for hjemmeholdets sejr, og den blev krydret med stærke individuelle præstationer. I den hektiske slutfase gik Mathias Bahne endnu en gang forrest med fine scoringer og den rette attitude. Unge Marius Ptak bød ind med nogle afsindigt vigtige scoringer fra fløjen og Casper Rimmer viste al den coolnes der skulle til i slutminutterne, da et par straffekast skulle sættes i kassen.

Nicholai Christiansen og Mathias Bahne delte topscorerværdigheden med syv fuldtræffere hver i sejren der sendte holdet op på 4. pladsen i Kvalrækken.

Pokalkamp tirsdag

Holdet har nu blot en enkelt kamp tilbage inden den står på jule og nytårspause.

Det er tirsdag 11. december når HIK fra 3. division gæster Frederiksværkhallen til kamp i landspokalturneringen.

Kan Team Arresø mobilisere samme gejst, spilleglæde og moral og indstilling, så kan en pokaloverraskelse på ingen måde udelukkes. Der første fløjt kl. 20.

Publiceret 10 December 2018 09:29