Nicklas Thøgersen blev årets spiller i MLI på herresiden. Foto Ken Oxenløve

Nicklas Thøgersen blev årets spiller i MLI på herresiden. Foto Ken Oxenløve

Generalforsamling og hædringer

Niklas Thøgersen og Cecilie Madsen blev årets seniorspillere i MLI

MLI-Fodbold Lørdag var der indkaldt til generalforsamling i MLI-Fodbold, hvor 62 medlemmer havde fundet vej frem til klubhuset denne morgen.

Formand Kim Daugbjerg fremlagde Formandens beretning, hvori der var en del omkring frivillighed og ikke mindst udbygningen af det gamle klubhus. En proces der er trukket noget i langdrag. Nu ser det ud til udbygningen vil stå færdig omkring 1. november 2019.

Efterfølgende fremlagde kassereren Lars Berg årets regnskab, inden der var valg til bestyrelsen. Her blev Lars Berg genvalgt til kasserer, Torben Nielsen og Jørgen ”Valle” Jensen som bestyrelsesmedlemmer.

Årets flidspræmier

Efter at have været i bestyrelsen de sidste 12 år, som medlem og suppleant, valgte Majbritt Lundsberg at tage en pause fra bestyrelsesarbejde, og koncentrere sit arbejde i MLI på trænerfronten – og meget meget mere. Ind som ny suppleant blev Brian Madsen valgt.

I løbet af den lange dag i klubhuset, blev der traditionen tro uddelt pokaler til personer der har ydet noget specielt i året der gik.

Årets herrespiller blev Niklas Thøgersen. Årets fund blev Anders Weng Nielsen. Årets kvindesenior blev Cecillie Madsen. Årets ungdomstræner blev Andreas Greander Thomsen. Årets sportskammerat blev Kenneth Lebæk og Årets ungdomsspiller blev Mikkel Jensen.

Publiceret 13 November 2018 00:00

SENESTE TV