Mere end 205 unge badmintonspillere satte hinanden stævne i weekenden. Foto Thomas Quvang

Mere end 205 unge badmintonspillere satte hinanden stævne i weekenden. Foto Thomas Quvang

En hel weekend med fjerbold

Omkring 360 badmintonkampe blev afviklet i weekenden

Af
Thomas Quvang

Badminton Hele 205 unge badmintonspillere, heraf en delegation på 35 spillere og 8 ledere helt fra Bornholm, satte hinanden stævne i Frederiksværk og Ølstedhallen i sidste weekend.

Det blev til omkring 360 kampe, hvor der der blev servet, smashet, clearet, jublet og sukket i løbet af de to dage, hvor der blev spillet fra tidlig formiddag til sidst på eftermiddagen.

I det dygtige selskab af ungdomsspillere havde Frederiksværk Badminton Klub selv ti spillere med på startlisten, og det blev til flere flotte præstationer og placeringer i de forskellige rækker.

klubkammerater i finalen

I damesingle, klasse U15C, spillede de lokale piger Hannah Toft og Lina Gottlieb Jepsen sig frem til finalen, hvor de stod overfor hinanden. Her kunne dagens fødselslar Hannah Toft glæde sig over sejren i to sæt efter en spændende finale. I damedoublen tog Lina Gottlieb Jepsen revanche, da hun sammen med klubkammeraten Amanda Christensen spillede sig helt til tops.

Ligeledes hos pigerne spillede Freja Malec Sodemann sig, sammen med sin makker fra Roskilde, frem til finalen i damedouble i klassen U13C. Her blev det til et nederlag efter en spændende slutkamp, og så blev til sølvmedalje om halsen.

Hos drengene endte finalen i double U15D rækken med en lokal sejr, da Nikolaj Degn og Mikkel Greve Lemgaard her spillede sig helt til tops.

Udover de nævnte havde værtsklubben flere spillere med som deltog i en stor turnering for første gang. Og selv om der kom nederlag ind på kontoen, så blev det taget med godt humør og alle havde nogle rigtigt gode dagen i hallerne.

Publiceret 07 November 2018 16:00

SENESTE TV