Nicolai Jægergaard stod for to oplæg i fredagens sejr

Nicolai Jægergaard stod for to oplæg i fredagens sejr

Stille dag på 'kontoret'

Hundested tog den niende sejr på stribe

Af
Thomas Quvang

Fodbold "Jeg vil egentlig kalde det en fodboldmæssig stille dag på kontoret, jeg er lidt ærgerlig over vi ikke holder nullet, men ok, det var tre point og videre til næste opgave".

Cheftræner Michael Schou var ganske tilfreds dagen derpå, efter Hundested 3-1 sejr fredag over Herlev. Uden at spille sig helt ud og uden at ramme de spillemæssige højder, blev den niende sejr på stribe i dette efterår spillet hjem.

Fin stemning

"En stor tak til de mange Hundested tilhængere der tog turen til Herlev, de sørgede for stemning og fest", lød det endvidere fra Michael Schou omkring den store opbakning fra lægterne.

Allerede i starten af matchen kom HI på sejrskurs, da Lars Bonde bragte HI på 1-0 efter oplæg fra Nicolai Jægergaard. Inden pausen blev det 2-0 ved Stefan Prio der udnyttede en ripost fra målmanden efter et hjørnespark.

Rytter dagens bedste

Kort inde i 2. halvleg punkterede Hundested kampen definitivt, da HI's bedste på dagen Casper Rytter scorede til 3-0. Igen havde Nicolai Jægergaard næstsidste fod på bolden.

Midtvejs i halvlegen fik hjemmeholdet reduceret til 1-3 da et passivt forsvar ikke fik ekspederet bolden væk ved et frispark som blev servet ind i feltet.

Hundesteds næste opgave bliver den kommende lørdag, hvor Fredensborg gæster Hundested. Der er kickoff kl. 14.

Publiceret 21 October 2018 17:06

SENESTE TV