Brødrene Sebastian og Sofus Friedrichsen er udtaget til hhv. drengelandsholdet og udviklingstruppen for sæsonen 2019

Brødrene Sebastian og Sofus Friedrichsen er udtaget til hhv. drengelandsholdet og udviklingstruppen for sæsonen 2019

Udtaget til landsholdet

Lokale golf'ere skal følge op på fantastisk 2018

Af
Thomas Quvang

Golf De danske golflandshold skal i 2019 forsøge, at følge op på en historisk god sæson.

I 2018 vandt Danmark et VM-guld, to EM-medaljer og et individuelt EM-guld. Tillige vandt drengelandsholdet det uofficielle junior-VM. Tre danske landsholdsspillere vandt tillige professionelle turneringer.

Selvskrevne i rødt og hvidt

Snart står 2019-sæsonen for døren, og allerede nu er der sat navne på de spillere der skal repræsentere de rødhvide farver i den kommende sæson.

Her er Asserbo Golf Club, ikke overraskende repræsenteret på såvel kvinde som drenge landsholdet.

Det er Karen Fredgaard der nærmest er selvskreven til det danske kvindelandshold efter et fornemt 2018 med talrige topplaceringer individuelt og stærke præstationer på det danske landshold.

Ligeså selvskreven er Sebastian Friedrichsen på det danske drengelandshold. Sebastian var med på det hold som tidligere på året sikrede guld ved det uofficielle VM for juniorer i Japan.

Udover Karen og Sebastian har AGC ligeledes to drenge i udviklingstruppen. Casper gottlieb - der også har været der i 2018 og så nyudtagne Sofus Friedrichsen, lillebror til Sebastian.

Rødder i Halsnæs

Som en ekstra lille krølle på den lokale golf-hale så er søskendeparret Morten og Line Toft Hansen, som begge har dybe rødder i Hundested/Ølsted, ligeledes udtaget til hhv. herre og kvindelandsholdet.

Publiceret 16 October 2018 00:00

SENESTE TV