Team Heros ved årets Bjørne Cup i Nykøbing Falster

Team Heros ved årets Bjørne Cup i Nykøbing Falster

Bjørne-guld til Maria

Heros-bryderne præsterede stærkt ved lørdagens Bjørne Cup i Nykøbing

Af
Thomas Quvang

Brydning Traditionen tro var Heros rigt repræsenteret da årets Bjørne Cup i lørdags blev afviklet i Nykøbing Falster.

Syv drenge og to piger fra Heros var til start, og som så ofte før, leverede de lokale atleter meget flot. En guld og tre sølvmedaljer samt flere placeringer lige udenfor medaljeskamlen blev det samlede resultatmæssige facit.

Lutter faldsejre

Maria Willumsen kæmpede den enlige guldmedalje hjem efter en stærk indsats, hvor samtlige modstandere blev besejret på enten fald eller teknisk fald.

Sølvmedaljerne blev vundet af Clara Roekjaer, Malthe Rasmussen og Jonas Petersen. Specielt Jonas Petersen imponerede med flotte kampe på madrassen, blot et år efter han deltog ved sit første stævne nogensinde.

Lige udenfor skamlen

Mathias Holck og Emil Jakobsen endte begge på den ærgerlige 4. plads, mens Marcus Ravn og Alexander Øbro sluttede på 5. pladsen. Vilas Christensen endte uplaceret i en meget stærk vægtklasse, men ydede fin modstand i sine kampe.

Sidst men ikke mindst, var Oliver Jensen, som repræsenterer NKC - Det Nationale Kraft Center - på madrassen for første gang i denne sæson. Det klarede Oliver fint med en stærk bronzemedalje.

Publiceret 15 October 2018 00:00

SENESTE TV