'Bulldozeren' Mathias Rasmussen sikrede sin tredie turneringsejr på stribe.

'Bulldozeren' Mathias Rasmussen sikrede sin tredie turneringsejr på stribe.

Tre på stribe til 'Bulldozeren'

To guld og tre bronzemedaljer til Herosbryderne i Skåne

Af
Thomas Quvang

Brydning AK Heros var i weekenden til Ore Cup i Vinslöv på den anden side af Øresund.

Seks drenge og en pige forsvarede de lokale farver i det svenske. Og igen præsterede de unge brydere rigtig flot.

Mathias 'Bulldozer' Rasmussen sikrede sin tredie turneringssejr i træk, og viste at de danske vikinger er svære at bide skeer med. Mathias blev denne gang presset til at yde sit bedste, og i flere kampe måtte han afgive point, men Mathias viste stort overblik og taktisk sans gennem alle kampe og der var aldrig tvivl om at 'Bulldozeren' tromler Skåne.

Emil Jakobsen fik endelig efter lang tids tørke igen lov til at betræde det øverste trin på pallen. Emil fik denne gang vist, at han ikke har glemt at kæmpe og samtidig holde styr på teknikken.

Der var bronze til Malthe Rasmussen og Alexander Øbro, samt Maria Willumsen der efter en noget blandet dag på kontoret, med både op og ned kæmpede sig på medaljeskamlen.

Hård dag på madrassen

Villas Christensen var for første gang i kamp om medaljer, men måtte tage til takke med en fin 4. plads.

Mathias Holck havde ingen modstander i 34 kg og blev så rykket op i 38 kg. Her var hans modstandere for tunge for ham, så det blev en meget hård dag på madrasen. Trods, at der blev givet flere kilo væk, viste Mathias Holck vilje og gå på mod i bedste Heros-stil, det rakte dog ikke til en medaljeplacering i denne omgang.

Publiceret 04 October 2018 00:00

SENESTE TV