Nicklas Granzow jublede da oprykningen til Serie 1 sikret i foråret - på onsdag gælder det den største kamp i Hundesteds historie. Foto Thomas Quvang

Nicklas Granzow jublede da oprykningen til Serie 1 sikret i foråret - på onsdag gælder det den største kamp i Hundesteds historie. Foto Thomas Quvang

Gensyn med tidligere holdkammerater

Generalen i Hundesteds forsvar Nicklas Granzow har tidligere spillet sammen med Vendsyssels angrebsduo

Af
Thomas Quvang

Pokalderby "Vi går ind til opgøret med troen på det umulige".

Sådan lyder det fra Hundesteds Nicklas Granzow som optakt til onsdagens pokalkamp mod Vendsyssel FF fra landets bedste række.

Og for netop Nicklas Granzow bliver onsdagens møde et gensyn med tidligere holdkammerater fra tiden i Østerbro-klubben B93:

"Det er rigtigt, jeg har spillet sammen med Sebastian Czajkowski og Emmanuel Ogude i B93, det var en rigtig god tid vi havde sammen dengang, jeg glæder mig til at byde dem velkommen til Hundested Stadion", fortæller Nicklas Granzow, styrmanden i Hundesteds defensiv. Nicklas ser frem til en travl eftermiddag:

"De er begge to virkelig dygtige målscoere som har en enorm speed, det skal vi prøve at dæmme op for", lyder det fra Nicklas Granzow, der sammen med holdkammeraterne er klare 'underdogs', men alligevel tror på at miraklet kan ske:

"Jeg er blevet spurgt af mange om vi i det hele taget har en chance mod Vendsyssel, og svaret er - selvfølgelig har vi det. Den er nok ikke særlig stor, men med den største kamp i Hundested Idrætsklubs historie, følger også den største præstation, og den er vi klar til at yde", lyder det fra Nicklas Granzow som slutter:

"Det bliver enormt svært og ekstremt udfordrende, og på papiret har vi ikke de store muligheder, men bolden er rund og mirakler kan ske. Og med den selvtillid som holdet og hele klubben har i øjeblikket, så tror vi selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre".

Publiceret 22 September 2018 00:00

SENESTE TV