"Hvem er løbet med vores skum måtter"?

Tyveri Frederiksværk Bueskytteforening havde en rigtig dårlig dag torsdag den 20. september. Der ventede en ærgerlig overraskelse da der skulle trænes på græsarealet ved Vinderød Skole.

"Da vi kom for at træne havde ukendte mennesker, formentlig med interesse for bueskydning, fjernet de grå skum måtter som skydeskiverne hænges op på og som der skydes efter", siger Michael Egestad, formand for bueskytteforeningen. Michael Egestad slutter:

"Er der nogle der er stødt på disse måtter eller ved hvor de er, så er vi meget interesserede i at få dem igen, vi er en lille forening med begrænsede midler".

Publiceret 21 September 2018 12:29

SENESTE TV