Træningslejr på polsk

Herosbryderne brugte en uge af sommerferien sammen med venskabsklubben Zukowo

Af
Thomas Quvang

Brydning Det var et dusin meget spændte drenge som sidst i juli, sammen deres trænere og et par forældre, satte sig i flyveren mod Gdansk i Polen.

Her skulle bryderne fra Heros bruge den næste uges tid på en træningslejr med venskabsklubben Zukowo samt en klub fra Rusland. En uge hvor der skulle kæmpes og trænes med atleter fra to af verdens stærkeste brydenationer.

Men efter de første par træninger på måtten, var al nervøsitet og benovelse væk, Heros drengene kunne mærke at de godt kunne bryde lige op med de mytiske russiske atleter.

Hårdt program

Gennem hele ugen bød på fantastisk træning og sparring på madrasen, det daglige program for hele ugen var, en halv times morgentræning, løb, svømning eller yoga, derefter morgenmad og hvile før 1½ times træning på madrasen. Så frokost og hvile inden den om eftermiddagen stod på 1½ times kajak tur.

Så små fire timers træning hver dag, bortset fra onsdag hvor de havde en halv fridag og lørdag hvor den stod på kampe mod Polen og Rusland.

Hygge og sammen hold

På trods af det hårde program var der også tid til hygge, badeture sammen med atleterne fra de andre lande.

Alt i alt en helt igennem fantastisk uge, hvor der blev gået til den til samtlige træningspas, samt et kanon sammenhold, hvor alle var villige til at hjælpe hinanden.

Det lover godt for den nye sæson, hvor første stævne er i Sverige midt i September.

Publiceret 05 August 2018 16:23

SENESTE TV