Kjeld Krogh's vinderkupon ved avisens VM-konkurrence

Kjeld Krogh's vinderkupon ved avisens VM-konkurrence

VM-vinder fra Ølsted

Kjeld Krogh fra Ølsted vandt avisens VM-konkurrence

Af
Thomas Quvang

VM-konkurrence Da der i søndagens VM-finale i Moskva blev fløjtet for sidste gang, blev der sat punktum for en underholdende slutrunde i Rusland.

Med Frankrig som nye verdensmestre, Kroatien som sølvvindere og Belgien som bronzevindere foran England på 4. pladsen.

Der blev i samme moment sat punktum for avisens læserkonkurrence, hvor der skulle gættes rigtigt på seks forskellige spørgsmål og det danske landshold i den indledende pulje.

Blandt de mange indsendte kuponer og mail's var der ingen blandt læserne der ramte plet på alle seks spørgsmål. Men der var fem læsere som alle havde fem ud af seks spørgsmål rigtige.

Her blev Kjeld Krogh fra Ølsted den heldige vinder af gavekortet på 500 kroner til Ban Phai, da der blev trukket lod blandt de fem dygtige VM-tippere. Det ene spørgsmål Kjeld Krogh missede var hvor mange mål Danmark ville score i indledende runde. Kjeld var optimist og tippede 4 mål eller derover - det blev som bekendt blot til to scoringer. Gavekortet kan afhentes hos Halsnæs Avis.

Publiceret 17 July 2018 11:27

SENESTE TV