Det danske kvindelandshold opnåede bronzemedaljer ved EM- i Østrig

Det danske kvindelandshold opnåede bronzemedaljer ved EM- i Østrig

EM-bronze til golfkvinder

Karen Fredgaard var med til at sikre historisk dansk resultat.

Af
Thomas Quvang

Golf Karen Fredgaard fra Asserbo Golf Club var i sidste uge med til at sikre et historisk resultat, da det danske kvindelandshold opnåede bronzemedalje ved europamesterskaberne for hold, som blev afviklet i Østrig.

Indtil lørdag eftermiddag var en 4. plads i 1995 det bedste resultat af et dansk kvindelandshold. 23 år senere lykkedes det endelig at komme på medaljeskamlen.

Og det var en Karen Fredgaard der bidrog væsentligt til det flotte resultat i bronzekampen. Dagen forinden måtte Karen Fredgaard sidde over i semifinalen mod Frankrig, da hun følte sig utilpas i det varme og fugtige vejr. Her blev det til et ualmindelig tæt og ærgerligt nederlag mod de stærke franske kvinder.

Heldigvis var Karen Fredgaard klar til bronzekampen mod Italien. Sammen med Malene Krølbøll Hansen sikrede Karen Fredgaard en sejr i den ene af formiddagens foursomes. Og i eftermiddagens single var Karen Ligeledes suveræn og vandt en storsejr 6 & 4 - foran med seks huller, og kun fire huller tilbage at spille.

Holdkammeraterne fulgte trop i singlerne, og så endte det med en sikker sejr til de danske kvinder.

Der bliver dog ikke tid til at hvile på laurbærrene for Karen og holdkammeraterne. Allerede i næste uge gælder det de individuelle europamesterskaber som afvikles i Slovakiet.

Publiceret 16 July 2018 09:31

SENESTE TV