Tre toptunede piger

Stærke præstationer ved de danske årgangsmesterskaber

Af
Thomas Quvang

Svømning Et helt års hårdt arbejde kulminerede i sidste weekend for svømmerne fra Frederiksværk, der deltog ved de danske mesterskaber for årgangssvømmere.

Det var tre toptunede og forventningsfulde piger, Josefine Nielsen, Luna Trojlsgaard og Ida-Marie Nørgaard, der på trods beskedne startplaceringer var klar på at tage kampen op mod resten af svømme-Danmark. Pigerne skuffede ikke og blev således bedre placeret, end hvad der var forventet af dem i samtlige af deres starter.

Josefine Nielsen, Luna Trojlsgaard og Ida-Marie Nørgaard havde tilsammen ni starter, hvilket første til syv nye personlige rekorder samt tre flotte klubrekorder. Den helt store overraskelse stod Ida-Marie Nørgaard for med en B-finale, hvilket sender hende helt op i top 12, og dermed i den absolutte top af dansk årgangssvømning.

”Jeg er meget tilfreds med den udvikling, pigerne har været igennem i den korte tid, hvor jeg har trænet dem. Jeg er sikker på, at dette kun er begyndelsen for de tre piger og for resten af klubben”, udtaler cheftræner Kim Skou”.

Publiceret 09 July 2018 09:11

SENESTE TV