Formand for Hundested Tennisklub Ann Charlotte Andersen

Formand for Hundested Tennisklub Ann Charlotte Andersen

Ingen for sjov tennis i denne omgang

For få tilmeldinger satte en stopper for tenniscamp

Af
Thomas Quvang

Tennis ”Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men der var ikke tilslutning nok og så måtte vi desværre aflyse”

Sommerferiens Tennis for Sjov i Hundested Tennisklub blev ikke til noget i år, for få tilmeldinger gjorde at klubben måtte droppe den ellers velforberedte tre dages tenniscamp. En beslutning som ærgrer formand Ann Charlotte Andersen:

”Det er selvfølgelig trist, jeg og klubben havde igen fået tilsagn fra byens handlende om støtte til dette arrangement, og ligeså ærgerligt er det, at de som havde tilmeldt sig, måtte finde på noget andet end tennis i feriens første dage”, siger Ann Charlotte Andersen, der i samme moment retter en stor tak til de erhvervsdrivende som støtter op om klubben og dens aktiviteter:

”Vi fik så mange gaver i forbindelse med vores 50 års jubilæum for nylig, og vi er taknemmelige for hver og en. Det er så dejligt”, siger Ann Charlotte Andersen som nu har zoomet ind på det næste store arrangement på tennisbanerne og på ’Bane 7’ – klubbens hyggelige café.

Ladies only

”Det bliver onsdag den 25. juli, hvor vi arrangerer Ladies Only med start kl. 15. Her er de tre klubber fra Halsnæs samt Frederikssund og Helsinge inviteret. Invitationen er for alle kvinder som har lyst til at spille tennis og måske vinde en lille præmie”, slutter Ann Charlotte Andersen

Publiceret 05 July 2018 10:12

SENESTE TV