Højt humør og spændende øvelser på fodboldskolen i Melby. Foto Thomas Quvang

Højt humør og spændende øvelser på fodboldskolen i Melby. Foto Thomas Quvang

Varm start på ferien

65 fodboldglade drenge og piger sveder i Melby

Af
Thomas Quvang

Fodboldskole Pulsen i vejret, masser af forskellige øvelser og leg med læderbolden på de afsvedne fodboldbaner i Melby, der er det som 65 fodboldglade drenge og piger har indledt deres sommerferie med.

Det er i den første uge af ferien, at MLI's fodboldafdeling afvikler deres populære fodboldskole som både tiltrækker lokale og sommerhusgæster.

Og man må sige, at de mange børn, trænere og ledere har startet ferien med en 'sveder'. I hvertfald har solen bagt ubønhørligt ned over de tørre baner hver eneste dag indtil videre i denne uge. Det har betydet kø ved vandhanerne og ved frugtboden når depoterne skal fyldes op hos de fodboldglade børn.

Eleverne på fodboldskolen er opdelt efter alder, og det betyder, at de ældste drenge og piger denne gang bliver trænet ud fra FC Nordsjællands set-up med trænere fra superligaklubben, som er samarbejdsklub med netop MLI.

De yngste årgange følger de seneste års program på Melby's egen fodboldskole, hvor det er lokale trænere som står for træningen. Fodboldskolen fortsætter til og med fredag eftermiddag.

Publiceret 04 July 2018 13:41

SENESTE TV