Sebastian Friedrichsen vandt Furesøpokalen efter omspil

Sebastian Friedrichsen vandt Furesøpokalen efter omspil

Pokal og EM-deltagelse

Sebastian Friedrichsen varmede op til EM ved at vinde Furesøpokalen

Af
Thomas Quvang

Golf Asserbo Golf Clubs unge stortalent Sebastian Friedrichsen fortsætter sin helt fantastiske sejrsmarch i denne sæson.

Sebastian Friedrichsen, der for kort tid siden var en del af det danske drengelandshold der vandt VM-guld i Japan, sikrede i den forgangne weekend endnu en flot skalp, da han blev vinder af den traditionsrige Furesøpokal. Der blev spillet 54 huller over tre dage med deltagelse af et stærkt ranglistefelt.

Sebastian gik i scoren 71-70-71 - én under par og skulle med den score spille omspil mod Jonathan Gøth-Rasmussen fra Helsingør, der i finalerunden gik i en super flot 65'er, 6 under par. Sebastian gjorde dog kort proces allerede på første omspilshul ved at lave en par på det tricky 18. hul, mens Jonathan måtte notere en bogey.

Titelforsvar

Sebastian Friedrichsen fortsætter nu sæsonen i DIAC, Danish International Amateur Championship, i Silkeborg i denne uge for derefter at tage med drengelandsholdet til EM i Tjekkiet.

Netop drengelandsholdet er forsvarende europamestre og de seks udtagne drenge skal forsøge at gentage bedriften på Golf Resort Kaskada Brno i Tjekkiet.

Også Karen Fredgaard fra AGC skal spille EM, hun skal med kvindernes landshold til Østrig, hvor der kæmpes om medaljer i Golf Club Murhof.

Publiceret 03 July 2018 10:32

SENESTE TV