'Mr. Streetsoccer' Thomas 'Sild' Rasmussen skal trænes Brøndbys ungdom i futsal. Foto Quvang

'Mr. Streetsoccer' Thomas 'Sild' Rasmussen skal trænes Brøndbys ungdom i futsal. Foto Quvang

Futsal træner i Brøndby

Thomas 'Sild' Rasmussen bliver en del af stor Brøndby satsning

Af
Thomas Quvang

Thomas 'Sild' Rasmussen skifter FCK-trøjen ud med den blågule fra Vestegnen.

Thomas 'Sild' Rasmussen har i en årrække været primus motor i Halsnæs omkring fodbold på gadeplan - streetsoccer. En form for fodbold, hvor skill's og teknik kommer til sin ret, og en form for fodbold der i større og større grad vinder indpas over hele verden. En fed sportsgren der bare vokser og vokser og som indeholder flere discipliner, bl.a. 4 mod 4, panna og freestyle.

Det er selvfølgelig ikke kun i Halsnæs, at der spilles og dystes på den lille 8-kantede bane. Streetsoccer har taget springet fra gaden og ind til de store fodboldklubber i landet.

For et års tid siden betød det, at Thomas 'Sild' Rasmussen blev inkluderet i FC Københavns arbejde omkring futsal/streetsoccer som træner og samtidig som bindeled mellem skoler og ungdomsklubber i hovedstadsområdet og FC København.

All-in på futsal

Nu tager Thomas 'Sild' Rasmussen så skridtet videre. FCK bliver skiftet ud med Brøndby, hvor der er første arbejdsdag den 1. august:

"Jeg skal være en del af en kæmpe stor satsning i Brøndby som vil være førende indenfor futsal, der bliver en del af deres Masterclass", siger Thomas og fortsætter:

"Det betyder, at jeg får ansvaretfor en masse fede ting som jeg virkelig brænder for, det er lige fra arbejde med de mindste futsalspillere fra U/8 til U/11samt forskellige camps og en masse andre ting. Brøndby IF går nærmest all-in på futsal, det glæder jeg mig virkelig til at være en del af", siger Thomas 'Sild' Rasmussen

Aftalen med Brøndby kom på plads for ganske nylig og det var via det store netværk indenfor 'gadebold', at aftalen kom i stand efter flere møder:

"Tiden i FCK var fin nok, men det blev aldrig rigtig det som jeg havde håbet, det kom aldrig rigtigt i gang, så da chancen bød sig i Brøndby, sagde jeg ja tak", slutter Thomas som i juli skal igennem en masse kurser for at være klar den 1. august.

Publiceret 22 June 2018 11:22

SENESTE TV