Den regerende Europamester Ida Øbro skal nu prøve kræfter ved VM. Foto Jan Stephan

Den regerende Europamester Ida Øbro skal nu prøve kræfter ved VM. Foto Jan Stephan

Udtaget til VM

Fem løbere fra THOK skal forsvare de danske farver

Af
Iben Valery

Orienteringsløb Det lykkedesfem løbere fra Tisvilde Hegn Orienteringsklub at løbe sig på holdet, da der blev afholdt udtagelsesløb første weekend i juni på de jyske heder.

Udtagelsesløbene bestod af tre distancer. ’Sprint’ som foregår i byen, og de to skovdistancer, ’mellem’ og ’lang’. Løbene foregik i Thorsted, Brejning og Nørlund Nord, hvor orienteringsløberne blev sat på prøve både fysisk, teknisk og mentalt, og det gjaldt om at holde hovedet koldt i den bagende sommervarme.

Fem løbere udtaget

Efter weekenden har landstrænerne brugt tid på at sammensætte holdene, der skal afsted til de internationale mesterskaber. Efter et par dages betænkningstid, blev det offentliggjort, at Amanda Falck Weber og Björn Cederberg er udtaget til seniorverdensmesterskabet, som bliver afholdt i Letland i august.

I de yngre klasser var der også kamp til stregen, og her lykkedes det Agnes Nørgaard Kracht og Ida Øbro at sikre en plads til juniorverdensmesterskabet, som finder sted i Ungarn i starten af juli. Løbene fungerede også som udtagelse til ungdoms EM, hvor Lasse Falck Weber løb sig til en plads i denne trup.

Inden mesterskaberne tager landsholdene på træningslejr, for at kunne forberede sig så godt som muligt. De unge orienteringsløbere fra Tisvilde Hegn Orienteringsklub har hen over foråret vist god form, og det forventes, at der tages medaljer til både senior VM og junior VM.

Publiceret 11 June 2018 09:15

SENESTE TV