Lukas Kvistgaard blev matchvinder i derbyet mod Ølsted

Lukas Kvistgaard blev matchvinder i derbyet mod Ølsted

Sikken Super Saturday

Kredsmesterskaber, og mulig oprykning til Serie 3

Af
Thomas Quvang

Fodbold Der var indbudt til en super underholdende lørdag på Melby stadion – med hoppeborge og andre underholdende ting for de yngste årgange, og legesyge voksne.

Og det blev også sportsligt en rigtig super saturday. Sejrssangen blev sunget højlydt og flittigt. Således sikrede U/12 og U/16 pigerne samt U/15 drengene et kredsmesterskab. Herrernes 2. hold sikrede oprykning til Serie 5 og kvinderne sikrede forbliven i Serie 1.

Herrernes førstehold holdt liv i oprykningsdrømmen ved at besejre Ølsted med 1-0, dermed eksisterer håbet om avancement til Serie 3 inden sidste spillerunde fredag aften.

Lukas Kvistgaard headede kampens enlige scoring i kassen midt i 1. halvleg. En fortjent sejr til MLI der fredag gæster Jægerspris. Kravet er en sejr og dernæst skal man håbe, at Slangerup besejrer Annisse. Så kan propperne springe ovenpå en sæson der til fulde har levet op til forventningerne.

Publiceret 10 June 2018 14:02

SENESTE TV